VERDENSMÅLSBÆNKEN
Gladsaxe Erhvervsby har sammen med Gladsaxe Kommune udviklet et koncept for en Verdensmålsbænk omringet af biodiversitet. Målet er at gøre erhvervsområderne mere attraktive, tilgængelige og bæredygtige. Den første Verdensmålsbænk er lavet af elever fra FGU Nord og står på deres hjørne i krydset ved Gladsaxevej og Vandtårnsvej. Se konceptet blive yderligere præsenteret i videoen her:
Bæredygtighedsgruppen
Bæredygtighedsgruppen i Gladsaxe Erhvervsby er et lokalt netværk, hvor bæredygtigheds- og CSR-ansvarlige deler viden og erfaringer og tester innovative løsninger af sammen. Der er blandt andet skabt nye løsninger i forhold til madspild, byggespild, transportspild, energispild og emballagespild.
Formålet med Bæredygtighedsgruppen er at fremme bæredygtige initiativer og projekter samt at skabe bevidsthed omkring vigtigheden af bæredygtighed blandt erhvervslivet i Gladsaxe. Gruppen fungerer som et forum for videndeling, erfaringsudveksling og samarbejde mellem medlemmerne.
I gruppen mødes medlemmerne 4-5 gange årligt til bæredygtighedsmøder.
Gennem disse aktiviteter og samarbejde stræber Bæredygtighedsgruppen i Gladsaxe Erhvervsby efter at skabe en bæredygtig forretningskultur og bidrage til en mere bæredygtig fremtid for både erhvervslivet og samfundet som helhed.
Sådan arbejder vi:
- Vi tør gå nye veje i forpligtende samarbejder
- Vi hjælper hinanden med at udvikle og realisere konkrete initiativer
- Vi deler vores viden og skaber værdifulde løsninger for mange
- Vi motiverer hinanden og vores kolleger til at gå forrest
- Vi engagerer os og deler vores bæredygtige samarbejder og løsninger med omverdenen
Vi vil ikke svigte verdensmålene.
Vi gør Gladsaxe Erhvervsby kendt som stedet, hvor vi tør gå forrest og sammen skabe nytænkende bæredygtighedssamarbejder, som inspirerer andre blandt andet indenfor byggespild, transportspild, energispild samt mad- og affaldsspild. Det gør vi i et tæt samspil med Gladsaxe Kommunes kommende Strategi for Grøn Omstilling. Det bidrager både til at nedbringe CO2 og skaber en bedre og mere fremtidssikret forretning.
TILTAG
Reducering af spild
Erhvervsbyen har udviklet og testet løsninger sammen med DTU for at reducere madspild, byggespild, emballagespild og elektronikspild.
NABOGO
Vi har indgået et partnerskab med Gladsaxe Kommune om samkørselstjenesten NABOGO. Denne app gør det lettere at køre med sine kollegaer, formindsker trafik og er godt for miljøet. Klik here for at læse mere om NABOGO.
Genbrug af kaffegrums
Vi arbejder sammen for at omdanne kaffegrums til et brugbart produkt i Erhvervsbyen. Beyond Coffee og Kaffe Bueno tilbyder løsninger, hvor de indsamler kaffegrumsen fra virksomheder, som derefter bliver genanvendt til at producere fødevarer og kosmetiske produkter. Klik her for at læse mere om samarbejdet med Kaffe Bueno.
Bæredygtigt tryk
Vi har vi indgået et samarbejde med KLS PurePrint, som er et af de mest bæredygtige trykkerier i verden. Vi vil gøre det mere attraktivt at gøre en forskel for miljøet, og medlemmer af Erhvervsbyen bliver derfor tilbudt ekstraordinær rabat på tryksager. Klik her for at læse mere om samarbejdet med KLS PurePrint.