Morgenworkshop om de grønne krav til offentlige indkøb

Gladsaxe Kommune køber årligt varer, ydelser og anlægsopgaver for 1 milliard kroner. I tirsdags satte vi fokus på cirkulær økonomi og de grønne krav til offentlige indkøb, til morgenworkshop med Gladsaxe Kommune, Erhvervshus Hovedstaden og rådgivere fra Viegand Maagøe.

Her blev de forskellige virksomheder klogere på, hvordan man kickstarter sin grønne rejse i en tid, hvor den grønne omstilling får større og større fokus. Både kommuner og private virksomheder stiller flere grønne krav – og vi dykkede ned i tal, der viser, at 90% af kommunerne har fokus på klima og miljø i deres indkøb.

Maja Baungaard Jensen, indkøbs- og bæredygtighedskoordinator i Gladsaxe Kommune, gav indblik i kommunens cirkulære økonomi med eksempler fra møbelindkøb, IT-udstyr og forbrugsartikler. Hun fremhævede også krav om bl.a. miljømærkning og bæredygtig emballage i udbud, og fortalte om indkøbsfællesskaberne, kommunen er en del af.

Jan René Rasmussen, projektleder i ejendomscenteret, fortalte om Gladsaxes ambitiøse tilgang til bæredygtigt byggeri, som bl.a. kommer til udtryk, når vi bygger svanemærkede og cirkulære børnehuse i kommunen.

Vi fik talt også om, hvilke muligheder og udfordringer, virksomhederne møder, når de skal byde på opgaver i kommunerne og udvikle sig mere bæredygtigt. I den forbindelse tilbyder Erhvervshus Hovedstaden blandt andet skræddersyede, kompetenceudviklende forløb, der klæder virksomhederne på – læs om dem her: https://lnkd.in/e7wzkfKT

Tak for det gode engagement og interessante dialoger med virksomheder fra hele regionen!

Er du blevet nysgerrig på Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik? Så læs mere om den her: https://lnkd.in/datywHjd

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *