Indstil en virksomhed til Erhvervsprisen 2024

Skal jeres virksomhed vinde Gladsaxe Erhvervspris 2024?

Nu er det igen blevet tid til at indstille virksomheder, der i særlig grad
har gjort en indsats for at fremme innovativ og bæredygtig udvikling. 🚀 🌱 Måske er det jeres virksomhed eller en virksomhed, I kender, der fortjener at vinde Gladsaxe Erhvervspris 2024? Så er det altså nu, I har muligheden for at indstille kandidaten til Erhvervsprisen 2024. Se hvordan herunder 👇

På årets Erhvervskonference den 14. november kårer vi årets Erhvervsprisvinder. Prisen gives til en virksomhed, der i særlig grad, markerer sig med sit bidrag til en innovativ og bæredygtig udvikling. Sidste år løb den inspirerende start-up virksomhed, Beyond Leather Materials med sejren, for deres innovative og nytænkende tekstilmateriale lavet af æblepulp, som kan erstatte animalsk læder i mange forskellige industrier. 💚

Vær med til at anerkende en virksomhed ved at sende indstillingen senest den 11. oktober gennem formularen:
https://lnkd.in/dx2e3Zy8

Via linket kan I også tilmelde jer Erhvervskonferencen 2024, hvor vi blandt andre får besøg af erhvervsminister Morten Bødskov og borgmester Trine Græse. Vi glæder os til en dag fyldt med spændende dialog, netværk og fejring af de mange innovative kræfter i vores erhvervsliv!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *