Sommerevent i HR gruppen d. 7. juni: Mental sundhed – om søvn, hørelse og mentaltræning

I vores HR gruppe har vi denne gang valgt at fokusere på den mentale sundhed og overskud – og hvordan vi kan skabe nogle gode rammer for det for vores kollegaer. Vi skal høre om hvordan søvn, hørelsen og mentaltræning påvirker os.

 Samtidig vil vi have tid til at snakke og udover kaffe, kage og frugt, vil vi servere et glas. Overvej gerne hvilke emner og evt. fællesaktiviteter vi skal fokusere på fremover.

Mødet foregår I Håndværkerforeningens lokaler. Ebbe Skovsgaard fra Håndværkerforeningen vil kort byde velkommen

Vi glæder os og håber at se rigtig mange af jer😊.

Hvad gør søvnmangel ved jeres medarbejdere?

Vi ved at 40-50 % af befolkningen er trætte i hverdagen pga. søvnmangel og at 10-20 % lider af mere kroniske søvnproblemer. Samtidig viser forskning, at søvn er lige så vigtig for vores sundhed og dermed vores fysiske og mentale formåen. som kost og motion Så der er stor interesse for emnet for den enkelte person og mange penge at spare i sygedage for vores virksomheder.

Derfor har vi inviteret søvnspecialist Birgitte Hinz, som har www.soevnskolen.dk, til at fortælle om hvordan vi kan hjælpe vores kollegaer – og os selv – tilbage til en god søvn og mere overskud i hverdagen.

Hvad gør høretab ved arbejdsglæden? Nyt høresundsprojekt i støbeskeen i et partnerskab med Heimdals (nyt medlem) og bl.a. Gladsaxe Erhvervsby

800.000 danskere oplever høreproblemer (hver 6. dansker 18 år+ og 25% i alderen 50-64 år). Og vi ved, at ubehandlet høretab har mentale implikationer som isolation, depression, udmattelse og stress: Hør om nyt høresundhedsprojekt i støbeskeen blandt andet i partnerskab med Gladsaxe Erhvervsby. Det vil Lene Mortensen, Business Development Manager hos vores nye medlem HEIMDALL’S.

Hvordan kan mentaltræning give os det vi ønsker?

Vi er dem, som taler mest til os selv i hverdagen, i form af vores indre dialoger og det er derfor yderst vigtigt hvad vi siger til os selv. Ord stimulerer vores underbevidsthed – både vores egne ord og det vi hører fra omgivelserne. Det er sådan, at det vi fokuserer på, får vi mere af. Mitzi Svenstrup fra EmpowerMind vil med et kort oplæg give et indblik i, hvad mentaltræning er og kan. Mitzi vil lave en mentaltræning, hvor vi på et lille kvarter føres ned til en dyb afslappet tilstand, hvor hjernen er i stand til at danne nye neuronspor der fører til nye eller forbedret tanker og handlinger, som støtter os til det vi vil i livet nu og dermed slipper det vi vil af med.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *