Se film fra generalforsamling d. 19. juni på Mørkhøjgård

 

Tak for en inspirerende og energisk generalforsamling. 

Onsdag den 19. juni 2019 mødte vi talstærkt op til Gladsaxe Erhvervsbys årlige generalforsamling. Stemningen var god og fortællingen endnu bedre – vi har nemlig haft et rigtig godt år med mange nye medlemmer, spændende arrangementer og god omtale.

Til generalforsamlingen fortalte leder af Erhvervsbyen, Karen Brosbøl Wulf, om de projekter, der har kørt det sidste år og om dem, der snart starter op. Der har været stor aktivitet til både HR-frokostmøder og i Facility-netværket.

Derfor vil én af indsatsområderne det næste år være at sætte mere skub i alle opgaverne om byudvikling – og vi er allerede godt i gang. I samarbejde med en landskabsarkitekt kigger vi bl.a. på, hvordan vi kan gøre udearealerne på Vandtårnsvej mere imødekommende. Én af idéerne er, at vi skal have sat nogle “verdensmålsbænke” op.

En bæredygtig Erhvervsby

Verdensmål er jo vigtige for Gladsaxe Kommune, og derfor skal Erhvervsbyen også markere sig mere på den bæredygtige agenda. Der var opbakning til visionen om et bæredygtig erhvervskvarter, hvilket også kan lede til mange spændende og konkrete samarbejdsprojekter – for eksempel om cirkulær økonomi eller social ansvarlighed.

Innovation og nytænkning kræver gode inspirationskilder. Derfor havde vi inviteret direktør Carolina Benjaminsen fra Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC). Innovationsdistriktet i Ørestaden er på kort tid lykkedes med at opbygge et spændende netværk på tværs af universiteter, start-ups, offentlige og private virksomheder – og arbejder ihærdigt på at skabe et stærkt knudepunkt for viden, kreativitet og bæredygtige løsninger. Der var mange ting, vi kunne lade os inspirere af.

Flere partnerskaber og mere dialog

Efter årsberetning og oplæg blev der tid til en afsluttende dialog, hvor vi lagde vægt på:

  • At værdien af vores partnerskab skabes gennem stærke relationer og engagement, som udvikler sig til fælles projekter, som åbner muligheder for at søge funding mv.
  • At vi med afsæt i de netværk, vi begynder at få opbygget, skal igangsætte flere konkrete samarbejdsprojekter mellem enkelte virksomheder eller flere.
  • At vi kan lave flere temamøder med udvalgte emner, som samler virksomheder på tværs
  • At vi skal teste nye muligheder og initiativer af og gå videre med det, som der er mest energi og engagement i
  • At vi skal skabe masser af rum for dialog på tværs, når vi mødes både i større og mindre fora
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *