Har I brug for ekstra arbejdskraft?
Kunne I bruge en ekstra hånd? Jobcentret er fyldt med spændende profiler, som kan hjælpe alle de forskellige virksomheder i Gladsaxe Erhvervsby med at få løst deres opgaver bedst muligt – det er bare at ringe jobcentret op.
Gladsaxe Jobcenter vil nemlig gerne hjælpe jer med at finde kompetente medarbejdere. Kompetencerne blandt jobcentrets ledige spænder bredt – fra ufaglærte til højt specialiserede unge, såvel som ældre og erfarne borgere. Lige nu har de f.eks. personer med disse kompetencer:
• Bygningsingeniør som kan løfte jeres virksomheds facility management fra et operationelt til et strategisk niveau
• Salesforce specialist med et analytisk mindset og god til integration af platforme
• Entrepriseleder som er målrettet og vant til at have mange bolde i luften
• Cand. polyt i matematik som kan strukturere og optimere jeres arbejdsprocesser og styrke jeres markedsposition
• Civilingeniør med ekspertise i materiale og procesteknologi og med tekniske kompetencer på højt niveau
• Journalist med skarpt øje for kommunikation, der kan producere indhold til jeres kanaler
… Og mange andre borgere, som ønsker at bidrage til jeres forretning med deres kompetencer og energi.
Vil I høre mere?
Har I et specifikt behov for arbejdskraft, så kontakt Jobcentret og fortæl om jeres ønsker. Så finder de en person, som matcher og sætter jer hurtigt i kontakt, så I kan afstemme forventninger og kemi. Det er også en mulighed, at borgeren kan starte op i et 4 ugers praktikforløb.
Kontakt virksomhedskonsulent på Gladsaxe Jobcenter Stig Seberg på stiseb@gladsaxe.dk eller 24 96 04 06.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!