Gladsaxe Erhvervsby vil skabe fremtidens erhvervskvarter

Etableringen af Gladsaxe Erhvervsby kommer som en reaktion på den kommende letbane, og et ønske om at styrke et af Danmarks ældste erhvervskvarterer til fremtidens erhvervsliv.

Gladsaxe Erhvervsby er et ambitiøst partnerskab stiftet som en forening i et samarbejde mellem ejere, lejere, Gladsaxe Kommune og andre interessenter.

Baggrunden for initiativet er den kommende letbane, som kommer til at have to stationer i området, og som giver området et markant løft. Samtidig er Gladsaxe Erhvervsby Danmarks ældste erhvervskvarter og for at kunne realisere det fulde vækstpotentiale i området, er der brug for udvikle området, så det også fremover kan tiltrække stærke investorer, virksomheder og medarbejdere.

Der er ca. 250 virksomheder og 12.000 medarbejdere i Gladsaxe Erhvervsby, og i 2017 var der en vækst på 1.400 nye arbejdspladser i området – som dermed er dét erhvervskvarter i Danmark med størst vækst. Området består af en række af både små og store produktionsvirksomheder samt en række store vidensvirksomheder. De største virksomheder i området er NOVO, NNIT, MT Højgaard, NCC og Krüger.

“Der er en stor velvilje hos virksomhederne for at bidrage til at gøre Gladsaxe Erhvervsby til et sjovere og mere attraktivt sted at arbejde og investere i. Vi skal have brandet området over for både nuværende og fremtidige medarbejdere, virksomheder og investorer, så man ikke er i tvivl om, at det skaber værdi at have sin virksomhed i Gladsaxe Erhvervsby. For det gør det: Området rummer et stort vækstpotentiale – ikke mindst pga. den centrale beliggenhed og den erhvervsvenlige kommune – og det skal vi hjælpe hinanden med at synliggøre,” siger Karen Brosbøl Wulf.

Gladsaxe Erhvervsby er et ambitiøst projekt, der skal være med til at skabe fremtidens erhvervskvarter og sikre, at området får en markant og synlig profil. Det sker i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune, som stiller medarbejdere til rådighed for projektet.

Skal din virksomhed være en del af fremtidens erhvervskvarter? Skriv til Karen Brosbøl Wulf på mail KARWUL@gladsaxe.dk, hvis du vil høre mere om Gladsaxe Erhvervsby.